17. ma-i er vi så gla-i

Jau, so hev det vore nasjonaldag att.
Og ein fin ein.
Dagen tok sjølvsagt til med lusking i heilhose (nyordet for strømpebukse) og bunadskyrte. Inkje er som å suldra rundt den bunaden og drikka svart kaffi og glåma ut gluggen på flagget som grannen hev heist. Høyra litt på radio, koka egg, du veit.
So fór eg ned til by'n. Og der var det heitt og trongt! Det sildra nedetter ryggbeinet i eino, heile dagen.
Eg gjekk i tog, såg på tog, helsa på folk i tog, vifta med flagg, fekk klemmar, kauka HURRA!, røda med folk, åt is, drog åt Ilaparken - alt medan soli skein og folk flira og bunadskorne knepte mot asfalt og brustein. Gode greidor.

Soleides var utsynet attum fana åt LLH:



Alle var samde um at det hadde vore ein fin dag.

or høgtalaren

Eg sette på radioen i dag, på slump, på P2, og eg landa midt i Visebølgen, og midt i "Menuett i mai". Det må vera den vænaste mai-songen som nokon gong er smidd i hop. Han trefte meg - som alt anna no um dagane - midt i hjarteroti. Det var som eg brått sat på trammen i lag med ein gamal ven, eller ei bestemor, ei syster, ein mild og livleg maikveld, slik berre maikveldar kann vera.

Takk, Sandbeck. Eg lånar nokre strofor 'ta deg og pryder vevritsida mi med deim:

Vil du bli med i menuetten
i de grogrønne mainetten'
når det våres, når det våres
utmed gangsti og vegg
Vil du leke og gle' deg
tar du kjæresten med deg
uti skogen når det lever
milla bjørker og hegg

Det er ongdom og det er drømmer,
det er lengsel i alle gjømmer,
sjå det gjynger, sjå det gjynger
i en fin menuett
Det er sammar i vente,
det er lykke å hente.
Det er livet som forærer
deg en blomebukett

Og det synger i menuetten
i de grogrønne mainetten' -
ingen spådom, ingen spådom
kan formørke ditt sinn
Der fast under sola,
det er gamalt på jorda:
Je vil leve, je vil finna
en å kalle for min

ein tysdag. eit bilæte. XI.

Her kjem det tridje siste tysdagsbilætet.
I dag legg eg ved nokre linor frå eit dikt av skalden Christian Braunmann Tullin. "Maidagen" (1758) er døme på det Schiller vilde ha kalla ein idyll (sentimental-elegisk): gleda, naturnærvere, positiv lyst.




1
Min Muse, kom og lad os flye
Fra dette melancholske Fængsel,
Hvor Ønsker daglig døe i Trængsel,
Og fødes for at døe paa ny,
Hvor Kunst og Vid kun pønser paa
Den beste Plan til nye Sorger,
Hvor Rigdom sulter for at faae
Det Støv den for sin Arving borger

2
Hvor Retten selv er Tærningkast;
hvor Ja af Hyklere bortleies;
Hvor Dyder mod Ducater veies;
Hvor fattigdom er største Last;
Hvor Rigdom gjør en Daare klog,
Ærværdig, ædel, sindrig, klygtig;
Hvor Sindets Roe sin Afsked tog,
Da Nøjsomhed blev gjort landflygtig

7
Søg op det Sted hvor Frihed boer:
Hvor kunstlet Sorg, selvgjorte Plager
Udgjør ei Livets fleeste Klager,
Men Smile selv hos Armod groer;
Hvor jeg og du kan løse lidt
De Tanker som laae før i Lænker
Og uden Tummel drikke frit
Den Nectar som Naturen skjenker

14
Den ranke Gran paa Bjergets Top
Sin Pyramideform opreiste,
Og med den smale Spidse kneiste
Højtidelig mod Himlen op.
Dens Bul og Rod af Balsam fuld
Sig havde der saa sterk forskandset,
At den sin Kamp mod Frost og Kuld
Forlod med Seierstegn omkrandset.

fyrste maivika

So, det ber mot enden på fyrste vika i mai, og her er fire glimt som syner sumt av det teiknaren og forteljaren hev trøytt tidi med.

Nissekalenderen min hev dette bilætet for mai månad:

(Teikningi heiter Kjell's Angels. Venabu.
"Kjell" er Kjell Midthun. Han er den beste nisseteiknaren i verdi.)


Sunniva med hjartet i handa og eg på åremålsdagen hennar Silje.
Ho vart 22. Hurra!



Heimeeksamen. Eg skriv um meistersmeden Volund og ser ut mot fjorden. Godt nøgd med det.



Eg hev sét væne himlar koma og fara utanfyre gluggen:

liten narr. og kvitsymra.

Kvitsymra fyrst. Det er næsten so ein ikkje trur det er sant. Dæ næsten så det itte æ gudsens sæinning! Men jaggu er det det. På veg heim frå skulen opna kvithavet seg. Og ikkje var det snjo.




Og Odd syng Liten Narr.
Og eg lyder.

Eg lettar på luva når du blundar
Eg dansar nokre steg når du ler
Eg ser ei sol stå opp når du smiler
og står ved di side når du ser

ein tysdag. eit bilæte. X.

Her kjem tiande tysdagsbilætet i år. På ei vika hev både gras og tre grønka, just som eg venta meg.

Bilætet:

ein tysdag. eit bilæte. IX.

Den fyrste regntysdagmorgonen!
Men ein kann gleda seg yver slikt vêr au.

Å, kor graset fagnar væta! (med opne strå?) Å, kor det bur seg og frygdar seg og snart hentar fram den kvassgrøne bunaden! Å, kor det angar jord og tre og blaut stein og sildrar i nakken!

Fin morgon.