Tillæg til Ordlisten (Deel 1)

Tillæg til Ordlisten 

En Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Husmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Husstand, samlet og forfattet af Husmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

bryntyta, f. bruges om en Person, der trækker sine Øjenbryn op ad – én eller flere Gange – for at give til kende Glæde, Undren, Tilfredshed og lignende Sentimenter. Efter disse Bevægelser er Skikken, at den anden Person i Husstanden siger, dersom denne opfattet det Heele, «ja so, er det bryntyta?», «var det bryntyta eg saag?» og andet saadant. Ordet skal ogsaa have forekommet som verb: «Driv du aa bryntyt?» «Saag eg eit bryn som taut?» Dette er dog ikke alminneligt. 

fjellbekk, m. at løbe med Vand eller anden Vædske i Indvolderne, saaledes at der stødviis skvulper og klukker aldeles som en Fjeldbæk. Ordet bliver gerne benyttet naar den ene af Ægtemagerne haver motioneret sit Legeme med den ovenfor skildrede klukken i Bugen, og kommer ind i Stuen. Da vil hun sige: «I dag var det fjellbekk.» 

kobbensobben, m. 1) at lægge sig til at sove, gaae til Sengs, finde sit Natteleje; 2) at afbryde den Samtale, der jævnligt tager til, naar Ægtemagerne ere krøpne i Sengen op, for saa at sove. I denne sidste Betydning bruges Ordet ligesom et Formular, der med øjeblikkelig Virkning standser alt Snak. Efter at have afsluttet en Sætning, kan Nettnerden, der uden Tvivl er den flittigste Bruger af dette ord, sige: «No er det kobbensobben.» Husmoderen forstaaer da straks, at det næppe gavner hende at tale mere. Dette Ord er ganske sikkert en substantiveret Udvidelse af det (i vestlandske Talemaal) kendte verb kubba ‘at blive liggende, sovne (i drukken Tilstand)’. 

nogit brygg Et dansk Indslag, der mærker sig ud med sin særpregede Udtalemaade, hvorom nedenfor. Ordet Brygg betyder i denne Sammenhæng ‘Kaffe, der er laget ved Hjælp af en dertil egnet Maskine, mere nøiaktigt en Kaffetragter’. Videre skal der bemærkes, at naar dette Brygg er blevet for sterkt, vil det i Ægtemagernes Dagligtale blive benævnet Olje, i det modsatte Tilfælde er det Skvip. Ægtemagerne finde som bekendt Glæde i at benytte alderdommelige Ord og Udtryk, og her synes vi at møde skriftlige Former som ere henimod 400 år gamle, og som ovenikøbet danne Grundlaget for den mundtlige Form. Exempelviis kan Nettnerden, efter at have indtaget sin Middag, stille Husmoderen følgende Spørgsmaal: «Kan der bliffue nogit brück?» Hun siger da ligefrem «bliff-u-e», efter Skriften, men lægger saa paa naar hun kommer til det sidste Ord, saaledes at Brygg bliver kraftigt aspireret og lyder ligesom «brühk» eller «bhrühk». 

sur på ekte Denne Formulering er en Sjældenhed, og det er noget, der haver sin naturlige Forklaring. Det viser til en Følelse, der forekommer saa sjælden, at det netop kræver et eget sprogligt Udtryk. Sagen er nu den, at Ægtemagerne oftest ere i ondt Lune fordi de 1) føle stærk Trang til Hvile og Søvn; 2) føle stærk Trang til Føde; 3) ere lige ved at faae «den maanedlige Renselse». Men naar de ere vrede og irriterede, uden at kunde finde nogle sandsynlige Grunde dertil, kan de sige, med en for Tilhøreren mærkbar Forbavselse, «no er eg faktisk sur på ekte». Nu forstaaer I maaske ogsaa, at Leksikografen finder det aldeles høitmagtpaaliggende at precisere, at Ægtemagerne sjælden ere vrede på hinanden, hvad enten vi tale om den ægte eller uægte Form. 

tiur, m. ligesom fjellbekk viser dette Ord til nogle fra Legemet frembrydende Lyde, men disse komme fra Struben og ere besværlige at give en fuldkommen Beskrivelse, skønt de ligne Fuglelyde, efter hvilke de ere opkaldede. Det er dog ikke Tale om Opstødelse af Luft, for ofte er der bare svage Kluk, der ere rigtigt løjerlige både at kende og høre.