Tillæg til Ordlisten (Deel 3)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

krumspringa, v. at bevæge sit Lægeme fremefter Gulvet i een sammenkrøbet Positur, hvorved den fremadgaaende Motion besørges ved at man hurtigt drager sine strømpeklædte Fødder mod eet forholdsviis glat Underlag. Denne sælsomme Aktivitet, der undertiden forlyster Ægtemagerne saa meget at deres Aandedrægt lider under tøjlesløse Fniis og Skraldelatter, haver sin Baggrund i practiske Forhold. Denne Gænge, eller hvorledes man nu vil benævne Virksomheden; man falder uvilkaarlig hen i Tanker om «silly walks», blev første Gang observeret da Huusmoderen een Qveld sat paa Hug, kun iføret sine Uldstrømper og sit Undertøj, og søgte efter nogle Genstande i Baderumskabets laveststaaende Hylde. I selvsamme Øjeblik strakte Nettnerden sig over hende, for at naae een af Plastic tillavet Flaske inneholdende Mundvand med Fluor. Da Huusmoderen havde fundet hvad, hun søgte efter, besluttede hun, fordi hun ikke ønsket at spolere Ægtemagens Project med Mundvandet, at bevæge sig ud i aabent Lænde ved at henflytte Fødderne uden at rejse sig. Alle, der selv haver forsøgt at gaae medens de sidde paa Hug, vil vide at man ei formaaer at løfte Fødderne i denne Stilling, hvormed der er paakrævet med en Sorts Textiler paa den nævnte Lægems-Deel. Hvorom Alting er, enten De haver Erfaring med den slags eller ikke, kan De tænke Dem at det var eet comiskt Skue. Effekten blev ikke mindre deraf, at Huusmoderens nøgne Ryg ifølge Nettnerden ledet Tankerne henimod den fra Tolkiens Skrifter kendte Figur Gollum. Nu vel! Dette haver dog ikke havt een saa afskrækkende Virkning paa Nettnerden at hun ikke selv giver sig til at "krumspringa". Det hender oven i købet at de tvende fuldvoksne Kvinder laver sig een i Stuen liggende Løbebane ved at bortstøde Stole og andet, for saa at rende efter hindanden paa den ovenfor beskrevne Maade. Undertiden omtale de Aktiviteten som at krøkjekuta, men krumspringa er uden Tvivl den raadende Benævnelse.

Tillæg til Ordlisten (Deel 2)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt paa de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

fjom, m. en Ansamling af Haarstraa, der simpelthen ikke vil lægge sig ned og følge Hovedets Form, men i Stedet strutte og stikke ud i Luften ligesom een Vimpel. Især Nettnerden er rammet af denne Haarets Ulydighed, da hendes Krøller let blive præget af Vind og Væder og andre Omstændigheder. Huusmoderen haver een stridere Haarvækst, men der kan dog indtræffe, først og fremmest naar Haaret er blevet lidt langt, at hun om Morgenen vågner med een i Baghovedet rædselsfuld Hvirvel, der uregerlig stikke ud paa den ovenfor beskrevne Maade. Ordet lyder sædvanlig som fjomm, og forekomme i Udtryk som «i dag har eg ein stor fjom», «aa, saa fine fjommar!». 

jotne, m. eet i Høide og Bredde storvoxet Kvindfolk, der beskjæftiger sig med Vagthold og andre uniformerede Virksomheder, hvormed hun indgyder een vis Agtelse og Myndighed, exempelviis i den for Sikkerheden practiserede Control ved Flyhavne og deslige. Man bemærke ogsaa, at disse «Jotnar» ere efter Forholderne mandhaftige, noget Huusmoderen og Nettnerden begribeligviis vide at give sin Værdsættelse, da de selv ere af ringe Størrelse og ikke godt kan værge sig tilfredsstillende i kritiske Situationer.

kleiv, f. som i Dagligsproget een stejl eller brat Skrænt, Bakkeskraaning, men hos de her omtalede Ægtemager haver Ordet faaet een noget indsnævret Betydelse. De bruge Kleiv om de tre i Egnen befindende Klæve, der i Særdeleshed ere haarde at bestige løbende. Til disse Klæve maae føyes nogle mindre Bakkedrag, der blive benævnet Haugar. Ægtemagerne vil ofte, paa sine i reen Luft adspredende Udflugter, danne ulige Kombinationer af disse vertikale Hinder og kalde det Oppleving. Exempelviis: «I dag hadde eg ei dobbeltkleiv-oppleving.» (Hun løb op to Klæve.) «Skal me ha ei dobbelthaug- og enkeltkleiv-oppleving?» (Springe op to smaae og een stor Klæv.) Paa disse Udflugter giver Fænomenet Fjeldbæk sig hyppigt til kende.

ny hund i hus

No er det kome nytt liv i barndomsheimen til husmori! Nytt dyreliv, i alle fall. Han heiter Metz og er fødd i Stryn, men no er han elverumsing (med fritidsbustad i Engerdal). Husmori og nettnerden hev ikkje helsa på honom enno, men dei hev fenge bilæte og tykkjer han ser snild ut.

Her ligg han i graset med yngste syster si.

Han berre: Sjukt mykje mat ass!

Flink til å leika med potta.

Tillæg til Ordlisten (Deel 1)

Tillæg til Ordlisten 

En Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Husmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Husstand, samlet og forfattet af Husmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

bryntyta, f. bruges om en Person, der trækker sine Øjenbryn op ad – én eller flere Gange – for at give til kende Glæde, Undren, Tilfredshed og lignende Sentimenter. Efter disse Bevægelser er Skikken, at den anden Person i Husstanden siger, dersom denne opfattet det Heele, «ja so, er det bryntyta?», «var det bryntyta eg saag?» og andet saadant. Ordet skal ogsaa have forekommet som verb: «Driv du aa bryntyt?» «Saag eg eit bryn som taut?» Dette er dog ikke alminneligt. 

fjellbekk, m. at løbe med Vand eller anden Vædske i Indvolderne, saaledes at der stødviis skvulper og klukker aldeles som en Fjeldbæk. Ordet bliver gerne benyttet naar den ene af Ægtemagerne haver motioneret sit Legeme med den ovenfor skildrede klukken i Bugen, og kommer ind i Stuen. Da vil hun sige: «I dag var det fjellbekk.» 

kobbensobben, m. 1) at lægge sig til at sove, gaae til Sengs, finde sit Natteleje; 2) at afbryde den Samtale, der jævnligt tager til, naar Ægtemagerne ere krøpne i Sengen op, for saa at sove. I denne sidste Betydning bruges Ordet ligesom et Formular, der med øjeblikkelig Virkning standser alt Snak. Efter at have afsluttet en Sætning, kan Nettnerden, der uden Tvivl er den flittigste Bruger af dette ord, sige: «No er det kobbensobben.» Husmoderen forstaaer da straks, at det næppe gavner hende at tale mere. Dette Ord er ganske sikkert en substantiveret Udvidelse af det (i vestlandske Talemaal) kendte verb kubba ‘at blive liggende, sovne (i drukken Tilstand)’. 

nogit brygg Et dansk Indslag, der mærker sig ud med sin særpregede Udtalemaade, hvorom nedenfor. Ordet Brygg betyder i denne Sammenhæng ‘Kaffe, der er laget ved Hjælp af en dertil egnet Maskine, mere nøiaktigt en Kaffetragter’. Videre skal der bemærkes, at naar dette Brygg er blevet for sterkt, vil det i Ægtemagernes Dagligtale blive benævnet Olje, i det modsatte Tilfælde er det Skvip. Ægtemagerne finde som bekendt Glæde i at benytte alderdommelige Ord og Udtryk, og her synes vi at møde skriftlige Former som ere henimod 400 år gamle, og som ovenikøbet danne Grundlaget for den mundtlige Form. Exempelviis kan Nettnerden, efter at have indtaget sin Middag, stille Husmoderen følgende Spørgsmaal: «Kan der bliffue nogit brück?» Hun siger da ligefrem «bliff-u-e», efter Skriften, men lægger saa paa naar hun kommer til det sidste Ord, saaledes at Brygg bliver kraftigt aspireret og lyder ligesom «brühk» eller «bhrühk». 

sur på ekte Denne Formulering er en Sjældenhed, og det er noget, der haver sin naturlige Forklaring. Det viser til en Følelse, der forekommer saa sjælden, at det netop kræver et eget sprogligt Udtryk. Sagen er nu den, at Ægtemagerne oftest ere i ondt Lune fordi de 1) føle stærk Trang til Hvile og Søvn; 2) føle stærk Trang til Føde; 3) ere lige ved at faae «den maanedlige Renselse». Men naar de ere vrede og irriterede, uden at kunde finde nogle sandsynlige Grunde dertil, kan de sige, med en for Tilhøreren mærkbar Forbavselse, «no er eg faktisk sur på ekte». Nu forstaaer I maaske ogsaa, at Leksikografen finder det aldeles høitmagtpaaliggende at precisere, at Ægtemagerne sjælden ere vrede på hinanden, hvad enten vi tale om den ægte eller uægte Form. 

tiur, m. ligesom fjellbekk viser dette Ord til nogle fra Legemet frembrydende Lyde, men disse komme fra Struben og ere besværlige at give en fuldkommen Beskrivelse, skønt de ligne Fuglelyde, efter hvilke de ere opkaldede. Det er dog ikke Tale om Opstødelse af Luft, for ofte er der bare svage Kluk, der ere rigtigt løjerlige både at kende og høre.