tysdag 21. juni 2016

Tillæg til Ordlisten (Deel 3)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

krumspringa, v. at bevæge sit Lægeme fremefter Gulvet i een sammenkrøbet Positur, hvorved den fremadgaaende Motion besørges ved at man hurtigt drager sine strømpeklædte Fødder mod eet forholdsviis glat Underlag. Denne sælsomme Aktivitet, der undertiden forlyster Ægtemagerne saa meget at deres Aandedrægt lider under tøjlesløse Fniis og Skraldelatter, haver sin Baggrund i practiske Forhold. Denne Gænge, eller hvorledes man nu vil benævne Virksomheden; man falder uvilkaarlig hen i Tanker om «silly walks», blev første Gang observeret da Huusmoderen een Qveld sat paa Hug, kun iføret sine Uldstrømper og sit Undertøj, og søgte efter nogle Genstande i Baderumskabets laveststaaende Hylde. I selvsamme Øjeblik strakte Nettnerden sig over hende, for at naae een af Plastic tillavet Flaske inneholdende Mundvand med Fluor. Da Huusmoderen havde fundet hvad, hun søgte efter, besluttede hun, fordi hun ikke ønsket at spolere Ægtemagens Project med Mundvandet, at bevæge sig ud i aabent Lænde ved at henflytte Fødderne uden at rejse sig. Alle, der selv haver forsøgt at gaae medens de sidde paa Hug, vil vide at man ei formaaer at løfte Fødderne i denne Stilling, hvormed der er paakrævet med en Sorts Textiler paa den nævnte Lægems-Deel. Hvorom Alting er, enten De haver Erfaring med den slags eller ikke, kan De tænke Dem at det var eet comiskt Skue. Effekten blev ikke mindre deraf, at Huusmoderens nøgne Ryg ifølge Nettnerden ledet Tankerne henimod den fra Tolkiens Skrifter kendte Figur Gollum. Nu vel! Dette haver dog ikke havt een saa afskrækkende Virkning paa Nettnerden at hun ikke selv giver sig til at "krumspringa". Det hender oven i købet at de tvende fuldvoksne Kvinder laver sig een i Stuen liggende Løbebane ved at bortstøde Stole og andet, for saa at rende efter hindanden paa den ovenfor beskrevne Maade. Undertiden omtale de Aktiviteten som at krøkjekuta, men krumspringa er uden Tvivl den raadende Benævnelse.


laurdag 11. juni 2016

Tillæg til Ordlisten (Deel 2)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt paa de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

fjom, m. en Ansamling af Haarstraa, der simpelthen ikke vil lægge sig ned og følge Hovedets Form, men i Stedet strutte og stikke ud i Luften ligesom een Vimpel. Især Nettnerden er rammet af denne Haarets Ulydighed, da hendes Krøller let blive præget af Vind og Væder og andre Omstændigheder. Huusmoderen haver een stridere Haarvækst, men der kan dog indtræffe, først og fremmest naar Haaret er blevet lidt langt, at hun om Morgenen vågner med een i Baghovedet rædselsfuld Hvirvel, der uregerlig stikke ud paa den ovenfor beskrevne Maade. Ordet lyder sædvanlig som fjomm, og forekomme i Udtryk som «i dag har eg ein stor fjom», «aa, saa fine fjommar!». 

jotne, m. eet i Høide og Bredde storvoxet Kvindfolk, der beskjæftiger sig med Vagthold og andre uniformerede Virksomheder, hvormed hun indgyder een vis Agtelse og Myndighed, exempelviis i den for Sikkerheden practiserede Control ved Flyhavne og deslige. Man bemærke ogsaa, at disse «Jotnar» ere efter Forholderne mandhaftige, noget Huusmoderen og Nettnerden begribeligviis vide at give sin Værdsættelse, da de selv ere af ringe Størrelse og ikke godt kan værge sig tilfredsstillende i kritiske Situationer.

kleiv, f. som i Dagligsproget een stejl eller brat Skrænt, Bakkeskraaning, men hos de her omtalede Ægtemager haver Ordet faaet een noget indsnævret Betydelse. De bruge Kleiv om de tre i Egnen befindende Klæve, der i Særdeleshed ere haarde at bestige løbende. Til disse Klæve maae føyes nogle mindre Bakkedrag, der blive benævnet Haugar. Ægtemagerne vil ofte, paa sine i reen Luft adspredende Udflugter, danne ulige Kombinationer af disse vertikale Hinder og kalde det Oppleving. Exempelviis: «I dag hadde eg ei dobbeltkleiv-oppleving.» (Hun løb op to Klæve.) «Skal me ha ei dobbelthaug- og enkeltkleiv-oppleving?» (Springe op to smaae og een stor Klæv.) Paa disse Udflugter giver Fænomenet Fjeldbæk sig hyppigt til kende.




torsdag 9. juni 2016

ny hund i hus

No er det kome nytt liv i barndomsheimen til husmori! Nytt dyreliv, i alle fall. Han heiter Metz og er fødd i Stryn, men no er han elverumsing (med fritidsbustad i Engerdal). Husmori og nettnerden hev ikkje helsa på honom enno, men dei hev fenge bilæte og tykkjer han ser snild ut.



Her ligg han i graset med yngste syster si.




Han berre: Sjukt mykje mat ass!



Flink til å leika med potta.



onsdag 1. juni 2016

Tillæg til Ordlisten (Deel 1)

Tillæg til Ordlisten 

En Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Nettnerden og Husmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Husstand, samlet og forfattet af Husmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Nettnerd. 

bryntyta, f. bruges om en Person, der trækker sine Øjenbryn op ad – én eller flere Gange – for at give til kende Glæde, Undren, Tilfredshed og lignende Sentimenter. Efter disse Bevægelser er Skikken, at den anden Person i Husstanden siger, dersom denne opfattet det Heele, «ja so, er det bryntyta?», «var det bryntyta eg saag?» og andet saadant. Ordet skal ogsaa have forekommet som verb: «Driv du aa bryntyt?» «Saag eg eit bryn som taut?» Dette er dog ikke alminneligt. 

fjellbekk, m. at løbe med Vand eller anden Vædske i Indvolderne, saaledes at der stødviis skvulper og klukker aldeles som en Fjeldbæk. Ordet bliver gerne benyttet naar den ene af Ægtemagerne haver motioneret sit Legeme med den ovenfor skildrede klukken i Bugen, og kommer ind i Stuen. Da vil hun sige: «I dag var det fjellbekk.» 

kobbensobben, m. 1) at lægge sig til at sove, gaae til Sengs, finde sit Natteleje; 2) at afbryde den Samtale, der jævnligt tager til, naar Ægtemagerne ere krøpne i Sengen op, for saa at sove. I denne sidste Betydning bruges Ordet ligesom et Formular, der med øjeblikkelig Virkning standser alt Snak. Efter at have afsluttet en Sætning, kan Nettnerden, der uden Tvivl er den flittigste Bruger af dette ord, sige: «No er det kobbensobben.» Husmoderen forstaaer da straks, at det næppe gavner hende at tale mere. Dette Ord er ganske sikkert en substantiveret Udvidelse af det (i vestlandske Talemaal) kendte verb kubba ‘at blive liggende, sovne (i drukken Tilstand)’. 

nogit brygg Et dansk Indslag, der mærker sig ud med sin særpregede Udtalemaade, hvorom nedenfor. Ordet Brygg betyder i denne Sammenhæng ‘Kaffe, der er laget ved Hjælp af en dertil egnet Maskine, mere nøiaktigt en Kaffetragter’. Videre skal der bemærkes, at naar dette Brygg er blevet for sterkt, vil det i Ægtemagernes Dagligtale blive benævnet Olje, i det modsatte Tilfælde er det Skvip. Ægtemagerne finde som bekendt Glæde i at benytte alderdommelige Ord og Udtryk, og her synes vi at møde skriftlige Former som ere henimod 400 år gamle, og som ovenikøbet danne Grundlaget for den mundtlige Form. Exempelviis kan Nettnerden, efter at have indtaget sin Middag, stille Husmoderen følgende Spørgsmaal: «Kan der bliffue nogit brück?» Hun siger da ligefrem «bliff-u-e», efter Skriften, men lægger saa paa naar hun kommer til det sidste Ord, saaledes at Brygg bliver kraftigt aspireret og lyder ligesom «brühk» eller «bhrühk». 

sur på ekte Denne Formulering er en Sjældenhed, og det er noget, der haver sin naturlige Forklaring. Det viser til en Følelse, der forekommer saa sjælden, at det netop kræver et eget sprogligt Udtryk. Sagen er nu den, at Ægtemagerne oftest ere i ondt Lune fordi de 1) føle stærk Trang til Hvile og Søvn; 2) føle stærk Trang til Føde; 3) ere lige ved at faae «den maanedlige Renselse». Men naar de ere vrede og irriterede, uden at kunde finde nogle sandsynlige Grunde dertil, kan de sige, med en for Tilhøreren mærkbar Forbavselse, «no er eg faktisk sur på ekte». Nu forstaaer I maaske ogsaa, at Leksikografen finder det aldeles høitmagtpaaliggende at precisere, at Ægtemagerne sjælden ere vrede på hinanden, hvad enten vi tale om den ægte eller uægte Form. 

tiur, m. ligesom fjellbekk viser dette Ord til nogle fra Legemet frembrydende Lyde, men disse komme fra Struben og ere besværlige at give en fuldkommen Beskrivelse, skønt de ligne Fuglelyde, efter hvilke de ere opkaldede. Det er dog ikke Tale om Opstødelse af Luft, for ofte er der bare svage Kluk, der ere rigtigt løjerlige både at kende og høre.


tysdag 24. mai 2016

fugl, fisk eller midt imillom?

Nettnerden meiner at me til saman ser ut som (eller formar) eit dyr på dette bilætet. Eg slit litt med å sjå det, men kanskje lesarane ser kva dyr ho meiner?







søndag 8. mai 2016

menuett i mai

I dag gjekk husmori og frua ut i hagen og tok nokre bilæte. Sjå kven som vilde vera med! Linsepus, som fotografen kallar det.






tysdag 3. mai 2016

hansteen i heisen?

Avisone stiller stundom folk dette spursmålet: Kven vilde du helst ha sete fast i heisen med?

Det er mange eg gjerne skulde ha sete fast i heisen med, serskilt um eg fekk velja fritt millom både livande og daude. Frua kjem sjølvsagt fyrst, men sidan eg sit fast med henne elles i livet òg, lyt andre sleppa framum her. Til dømes Aasta Hansteen 18241908). Ja, um eg hadde fenge heisspursmålet i dag, hadde eg valt henne.

Ikkje berre av di ho var den fyrste kvinna i Noreg som vart utdana til profesjonell kunstmålar. Og ikkje berre at ho var sers uppteki av kvinnesaki og jamvel er kjend som den fyrste kvinna i Noreg som heldt fyredrag for ålmenta. Og ikkje berre av di ho var ein av dei allra fyrste som tok i bruk landsmålet. Men alt det til saman, og legg til at ho var RAR og temmeleg skeiv. (Eg meiner ikkje å segja av dei tvo sakene heng saman, men stundom gjer dei no det.)

Uvanleg er radt eit betre ord enn rar, og uvanleg til kvinna å vera er fulla endå meir råkande. Hansteen var i alle fall meir framfus en eg er, for å segja det varsamt. 

Det fyrste eg høyrde um dette mennesket, var at ho var millom dei fyrste som nytta landsmålet. Alt i ungdomen vart ho kveikt, og i 1862 gav ho ut boki Skrift og Umskrift i Landsmaalet. Det er freskt, både av di ho var kvinna (målsrørsla vart no elles sers mannstung) og av di ho var embetsmannsdotter frå Christiania. Dessutan var ho ei av fleire kvinnor i venekrinsen til Aasen sjølv. 

Av dagbøkene hans ser me at dei to møttest med ujamne millomrom frå 1861 til 1890. Nokre døme (Jf. og Jfr. = jomfru):

28. november 1861: Besøg af Jfr. Hansteen. Anmærkninger til hendes Manuskript. 
31. juli 1862: Essays and Reviews, 44 s. Skrift og Umskrift i Landsmaalet. 36. [sistnemnde av Hansteen]
26. desember 1873: Faaet "Det svenske Præsteskabs nyeste Bedrift" [av Hansteen, med dedikasjon]. En Korrektur for Turistforeningens Aarbog. Talt med Asbjørnsen, Fr. Hansteen og fl. Meget vakkert Veir. 

2. mai 1876: Kontoret (Andebu, Hiterdal). Hørt Aasta Hansteens Foredrag paa Klingenberg [um kvinnesaki]. Til Egeland atter 30 s.
16. august 1890: Atter stort Uveir med Lyn og Torden. Besøg af Aasta Hansteen.

Lat oss samla oss um det siste: Uveir med Lyn og Torden + Aasta Hansteen. Ei god blanding! Saki er at Hansteen den siste vika hev dukka upp i tvo ulike bøker eg hev lese, og der kjem det tydeleg fram at det fylgde litt «uvêr» med henne. 

Fyrst frå ein artikkel av T. Hellesund i Norsk homoforskning (2001, s. 150):

Den kjente kvinnesakskvinnen, malerinnen og debattanten Aasta Hansteen var en av de mest artikulerte mannshaterne. Fra Amerika brakte hun med seg en ridepisk, til beskyttelse mot menn, fortalte Aasta Hansteen selv. Tradisjonen forteller at hun om sommeren løp mot okser med paraplyen hevet og ropte: «ditt avskyelige mannfolk» (Lein 1984:159). Når Camilla Collett formante Aasta Hansteen om å ikke rase fram slik at hun gav mennene anledning til å trekke kvinnesakskvinnenes genuine kvinnelighet i tvil, kom svaret kontant og treffende: «Furierene er ogsaa kvinder, hugs det Camilla Collett»(Lein 1984:162). [mi utheving]


So stakk ho fram att i boki Romantiske vennskap (2016) av J.O. Gatland. Fyrst i eit dikt ho skreiv til den svenske målaren Sophie Ribbing, på landsmål, der ho jamfører Ribbing med ei rekkja græske gydjor, d.e. gudinnor (s. 5657):

Greske gydjor lyt eg maala
skal eg lik i billæt faa deg.
Ja, alt anna verd for lite:
Heil deg svenske Aphrodite,
Venus ifraa Milo sjølv!

So skal me sjå kva karane syntest um denne frk. Hansteen, som var alt anna en ei yndig nikkedokka. Her frå eit brev August Cappelen sende til Vilhelm B. Nicolaysen:

Aasta Hansteen seer aldeles ud som hendes Fader, dersom han havde Dameklæder paa, blot lidt grimmere, altsaa just ikke noget Ideal for quindelig Skjønhed men saa har hun mange andre gode Egenskaber; for det Første har hun en prægtig, sort Knæbelsbart, som jeg daglig misunder hende ...

Med andre ord: Ei dama eg gjerne skulde ha møt!