en Hendilse medh knappenol

Medh sorrig maa der kundgiøris att Huusmodiren ej kand finde lejlighedh til at fforlyste sig oc læseren med gundstige schriffuelser, item haffuer hun forglæmt megit aff dend ævne til att ffrembringe Schrifft paa gammil Dandsk, vten huilcken hun ej kand faa nogith ner paa korteligen tijd, Vil hun saa giue læseren it styche screffuet aff dend welbyrdige och erlige mester Absalon vdi Bergen att aar effter Christi byrd 1566 6. Januarij, amen et salutem:

Den femte Januarij hafde Erick Rosenkrantz fore sig alle de sager som vore skedde for julen der iblant waar frw Ribe (Magge Kaasis dotter som var steglid [stegla; lagd på eit vassrett hjul oppå ein påle etter avretting] paa Nornæs fordi hun stach sin egen hosbonde ihiel med en kniff her inne paa Biergit tuert fraa Badstuen) en skøge, hun klaged paa en skottequinne ved naffn Elzebe, att hun skulde slaged fru Ribe, huilked hun nechtede, men sagde at hun sielff stach sig med en knappenol i næsen at hun blødde, oc gick saa til byfogden och klaged henne, Da sagde frw Ribe, til den anden, der som ieg stach mig meg knappenol, gud lade mig aldrig skiles med mit foster som ieg staar med, suarede Elzebe gud naade dig for bøn du badst, strax om syndagen bleff fru Ribe syg af pestelentz oc fødde barned om Helligtrekongers dag. och om Tysdag der effter døde moren, vden sacrament, oc begrauen i Korskircke den 9. Januarij. Denne var en ful skøge, oc nersmurt, oc it vngt menniske.

Tillæg til Ordlisten (Deel 4)

Tillæg til Ordlisten 

Een Redegiørelse for de i Ægteskabet mellem Netnørden og Huusmoderen benyttede Ord, med Vægt på de Udtryk, der ere dunkle og besværlige at udtyde for Personer udenfor deres Huusstand, samlet og forfattet af Huusmoderen selv, dog ikke uden Hjælp af den bemeldte Netnørd. 

nata seg at skride hen til Køkkenet og det i Hiørnet befindende Skab, i hvilket man fremfinder og i Haanden anretter een af Nødder bestaaende Portion, der i Regelen ædes i een opretstaaende Lægemsstilling, thi man begierer blot een lille og letteligen tilvejebrakt Fornæmmelse av Mæthed, hvis Opnaaelse afstedkommer dyb Tilfredsstillelse og opfrisket Energie. Denne sproglige Betegnelse skal, efter forlydende, være oprunden af det norske not, der i Netnørdens vossiske Dialect omgiøres til nata- ved Sammenstillelse, exempelviis natakrakje (‘Hassel’) og natabjødn (‘Egern’). Hvorledes denne henbøjede Form er bragt i Anvendelse som Verbum, formaa Ægtemagerne ikke at aflægge Redegiørelse for. Dog lader det sig ikke bestride, at Huusmoderen er den, der haver de største Tilbøjeligheder i Nøddernes Retning, da hun ikke, som Netnørden, haver for Skik at undertiden tage sig een anstændig Mængde Rosiner. Af den anførte Aarsag kaldes Huusmoderen tidt «Nøtteskrika» eller «Nataskriko» (Brugen er noget vexlende). Følgelig holdes det for rimeligt, at Netnørden – her som i de fleste Tilfælde – er Hiernen bag Vanvidet. 

nøgda v. at med Organer i Halsens og Mundens Nærhed frembringe Lyde, der utvetydig tilkendegiver een dybtindgribende Glæde og Tilfredshed. Stundeviis fremtræde disse Lyde som een lav eller indestængt Humren, der have noget af Trimfens Fornøjethed over sig. Vi maa indbilde oss eet lystigt «håhå!», dog med den Indskrænkning, at Munden helst er tillukket, saaledes at vi nærmest maa udlægge det som eet fra Brystet fremrullende «hmhmm». Endvidere skal det bemærkes, at nøgda ikke fuldt sammenfalder med bryntyta, eftersom Bryntyting er een lydløs og ofte for Spøg bedreven Activitet. Nøgding er een meere alvorlig Sag, formedelst de Grunde over hvilke man nøgder: Ægtemagerne nøgde nu og da av smaa og paa Overfladen liggende Glæder, exempelviis varmt Bagverk, men oftere nøgde de over at deres dybeste Ønsker er blevne opfyldt, og at de synes om sin Skæbne og sine Livsforhold i een saadan Grad, at de føle Glæde derover.